- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
144

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charlot Dupont (Ekscentriske Noveller)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 144
Nøglebenet — til han blev vaagen og fik fat paa Pisk
og Top, som låa ved Siden af ham paa Jorden.
— Han er saa livlig, sagde Hr. Theodor Franz, en
rigtig Dreng — er han.
En Dag var han bleven rent borte. Han var ikke til
at finde paa Boulevarden. Hr. Emmanuelo de las Foresas
og Hr. Theodor Franz søgte omkaps. Tilsidst fandt de
Charlot inde i Parken, omme bag en Stensokkel. Han
stod omringet af en hel Flok smaa Unger. Han stak dem
Cigaretten i Munden og lærte dem, hvordan de skulde
„bakke". Ungerne skar fæle Ansigter og hostede af
Røgen.
Charlot blev ked af det.
— Idioter, sagde Drengen. Meget stolt pustede han
selv store Røgskyer ud i Luften.
Da de kom hjem den Dag, fik Charlot første Gang
Prygl af Hr. Theodor Franz.
Da de havde prøvet de tre Numre en Ugestid til,
var Violin-Vidunderet Charlot Dupont saa elskværdig at
ville spille et Par Numre for Eleverne i Hr. Rochebrunes
Skole, Hr. Rochebrune havde indbudt enkelte af Ele-
vernes Mødre og Tanter.
Charlot spillede de to Numre og „Kakadu der Schnei-
der". Der havde aldrig været en saadan Jubel i Hr.
Rochebrunes Skole. Mødrene var rørte. Charlot gik
rundt til Kyssen. Bagefter stod Damerne i Vinduerne
og saa ham lege Tagfat i Skolegaarden.
Der kom Notitser i Bladene. Et Par andre Skoler
indbød Violin-Vidunderet.
Hr. Theodor Franz kørte rundt med Charlot til Kri-
tikerne. Charlot var blevet et ualmindelig søvnigt Barn.
Knap var han til Sæde i Vognen, før han sov ind i sit
Hjørne. Og kom de op til de fremmede Mennesker —
Hr. Theodor Franz besøgte Folk i deres Hjem, han holdt
af Hjemmene — stod han og maabede ved Siden af
Hr. Theodor Franz’ Stol og drævede frem et Ja eller et
Nej.
Det var paa Besøg hos Hr. Deslandes. Hr. Deslandes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free