- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
146

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charlot Dupont (Ekscentriske Noveller)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 146
sonlig Charlot Dupont til Skandinavien. Hr. Theodor
Franz satte megen Pris paa Skandinavien. D e r fik det
lille Vidunder Ilddaaben. Vejen laa aaben gennem Eu-
ropa. I Løbet af to Aar afsøgtes hele Marken, man
trængte frem til Baku.
Charlot Dupont gav Patti-Penge Europa rundt.
Charlot fejrede sin syvaarige Fødselsdag hver Gang,
han gav Afskedskoncert. Hr. Emmanuelo de las Foresas
gik stadig med Flor om sin Hat.
Hr. de las Foresas var iøvrigt meget tilfreds. Han
tjente mange Penge, og han genoptog visse Ungdoms-
passioner. Han havde altid været følsom overfor Blon-
diner af en vis Fylde, og han havde en Gang sprængt
Baden. Han holdt af en lille Baccarat om Aftenen efter
Koncerten, og han fandt ret hyppigt rundt i Europa et
blondt Embonpoint at glæde sig ved.
Saadan gik det Par Aar.
Selskabet tilbragte sin meste Tid paa Jernbanen. Der
blev jævnt givet Koncerter hver Dag. Om Morgenen
tidligt skulde de afsted til Toget. Hr. de las Foresas
ruskede Charlot livligt i Lokkehaaret. Drengen sov tungt
og strittede imod i Søvne. Hr. de las Foresas hev ham
Vand i Ansigtet for at faa ham vaagen. Charlot græd
og fik klynkende sine Strømper paa siddende paa Sen-
gekanten. Hans Lemmer var som Bly, saa tunge.
Han blev klædt paa, og søvndrukken ravede han
rundt i Halvmørket mellem de aabne Kufferter, der
blev pakkede ind hulter til bulter. Han faldt i Søvn igen
over den lunkne The, siddende med Koppen i Haanden.
De ruskede ham op igen, og frysende og blaa i Ansig-
tet rumlede Selskabet af i den klamme Omnibus til
Jernbanen. Just fredeligt gik det ikke. Hr. Emmanuelo
de las Foresas og Hr. Theodor Franz skændtes altid om
Morgenen.
Charlot rullede sig sammen som en Bylt i et Hjørne
af Kupéen og sov.
Naar Charlot vaagnede aå han Faderen og Hr. Theo-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free