Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charlot Dupont (Ekscentriske Noveller)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167 CHARLOT DUPONT
kert. Han spillede med Taarer i Øjnene. Han syntes,
nu brast han i Graad, hvert Minut.
Det var forbi.
— Men, kære Børn, han har jo Talent, sagde Fru
Simonin. Charlot — vi vil spille sammen.
Charlot havde aldrig troet, saadan noget kunde ske.
Fru Simonin spillede med ham tidlig og sildig. Hun
slog sine blanke Øjne op til ham og lo, naar det gik
godt. Hun lempede sig efter ham og lagde sin Kunst
saa villigt til Rede for ham.
— Men det er en Himmelsynd — Drengen har jo
Talent ... Vi vil spille sammen paa en Koncert.
De optraadte sammen. Da Charlot igen hørte, for
første Gang i saa lang Tid, Bifaldet bruse op til sig,
sprang Taarerne frem fra hans Øjne. Da de kom ud,
tog Charlot begge Fru Simonins Hænder, og han kys-
sede dem og hviskede uforstaaelige Ord, der kvaltes af
Graad.
Det Nummer blev Koncertens Begivenhed. Fru Simo-
nin fordrede, at Charlot skulde have sin gamle Gage.
Charlot var altid inde hos Fru Simonin nu. Han sad
ved Flygelet, naar hun øvede. Hun pludrede som et
Barn, mens de springske Fingre fløj om paa Tangen-
terne. Hun lo med sin Pige-Latter, som klang, og talte
sit bløde Sprog. Og forvred sit Ansigt til de hundrede
Grimasser. Hun var vilter som en lille Kat, Fru Si-
monin.
Charlot kendte kun en Lykke at sidde dér og
være hende nær. Og saa bagefter at være alene og
tænke det om, mange Gange, den halve Nat, og kysse
nogle Blomster af hendes, som han havde i en Medail-
lon om sin Hals.
Saa var Turnéen forbi. Hver gik sin Vej. Fru
Simonin skulde paa en amerikansk Turnée.
Charlot tænkte ikke paa, at han ikke havde noget
Engagement, ikke paa, at han nu skulde hjem til Paris
paa den femte Sal. Han skulde skilles fra Fru Simonin,
og han syntes, han maatte dø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
