- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
169

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charlot Dupont (Ekscentriske Noveller)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

169 CHARLOT DUPONT
Pludselig brast Charlot i Graad.
Da de skulde gaa, sagde Fru Simonin : Og saa glem-
mer De mig ikke — Charlot — vel?
Charlot saå paa hende med Øjne underdanige og tro-
faste som en Hunds. Han fik ikke et Ord over sin skæl-
vende Mund.
Den næste Morgen, ligesom Hr. Emmanuelo de las
Foresas skulde afsted, stak Kelneren et Brev til Charlot.
— Til Dem selv, sagde han.
Charlot gemte Brevet.
Der laa en Anvisning i Konvolutten. Paa et Visitkort
stod : Til Charlots Lærer i Violinspil fra Sofie Simonin.
Ordene var viskede ud, inden Charlot kom til Paris.
Saadan kyssede han Fru Simonins Kort.
Paa den de las Foresas’ske femte Sal saå det graat
ud. Koncertagenternes Holdning ligefrem fornærmede
Hr. de las Foresas. Der var ingen, der havde Brug for
hans Violin-Under,
— Min Herre, sagde Hr. Emmanuelo de las Foresas
til Hr. Theodor Franz — De vil altsaa ikke genengagere
Violin-Underet?
— Min Herre — har jeg nogensinde ladet det
mangle paa Tydelighed? — Nej — jeg vil ikke enga-
gere Hr. Dupont.
— Vi er altsaa løst fra alle Forpligtelser?
— Fra alle.
— Det var blot det, jeg ønskede at faa slaaet fast.
Min Herre — sagde Hr. Emmanuelo de las Foresas
— alle Agenterne vil styrte sig over Violin-Underet.
Hr. Emmanuelo de las Foresas lod indrykke i „Le
Figaro", at Violin-Underet Charlot Dupont — vor be-
rømte lille Landsmand, skrev Bladet — efter at have
tilendebragt sin triumfrige Verdensturnée foreløbig har
afslaaet alle Engagementer.
Der styrtede sig ingen.
Hr. Emmanuelo de las Foresas ventede en Uge og
to Uger: Ikke saa meget som en Provinsturnée. Hr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free