Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charlot Dupont (Ekscentriske Noveller)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171 CHARLOT DUPONT
— Jeg havde ikke haabet det, jeg havde ikke haabet
det — Charlot — jeg havde ikke. —
— Mo’er . .
.
— Som de har plaget min Dreng, som de har plaget
ham — saa mange Aar.
Fru de las Foresas tog Charlots Hoved mellem sine
Hænder og saå paa ham og kyssede hans Haar.
— Min gode Dreng.
Fru de las Foresas talte om den Tid, da Charlot var
lille, da han var ganske lille og hun lærte ham at spille
den første Melodi.
— Om han huskede? Det var „Kakadu der Schnei-
der".
— Aa — jo om han huskede.
— Han havde staaet ved Klaveret og naaede ikke
op til Tangenterne en Gang — saa lille var han . . . naar
han spillede. Men han lærte saa rask han havde
et Øre — blot to Gange at høre det — og han spillede
uden en Fejl — uden en Fejl.
— Men saa kom de Aar — de slæbte ham rundt —
til alle Lande, hendes Dreng.
— Men nu var det godt igen — kun godt . .
.
Fru de las Foresas var saa lykkelig.
— Jeg havde ikke haabet det, jeg havde ikke, min
Dreng . . . nej — jeg turde ikke. Jeg troede det var
forbi med min Dreng.
— Charlot talte om Fru Simonin, der havde spillet
med ham og havde sagt, han havde Talent.
— Ja — Gud velsigne hende — Gud være med
hende for det.
— Ja — Gud velsigne hende. Fru de las Foresas
klappede Charlots krøllede Haar, og lidt efter lidt blev
Charlots Aandedrag dybere og han faldt i Søvn.
Fru de las Foresas tog lempeligt sin Haand bort fra
hans Hoved, og hun rejste sig.
Hun tog Lampen og saå længe paa sin lange Dreng,
der laa og smilede i Søvne. Taarerne løb ned ad hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
