Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charlot Dupont (Ekscentriske Noveller)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173 . CHARLOT DUPONT
Hr. Emmanuelo de las Foresas var virkelig træt af
alle disse Folk uden Levemaade.
Hr. Charlot Dupont behagede, skrev „Le Figaro".
Charlot Dupont gik paa en Provinsturnée. Han sad
fast i det i hveranden By.
Da han kom hjem til Paris, søgte han Plads i et Or-
kester.
Charlot gik op og spillede for Dirigenten. Han var
ikke utilfreds.
— Ikke ilde, — ikke ilde . . . Men Tonen er tynd.
— Instrumentet er saa lille, sagde Charlot.
— Maaske.
— Deres Navn, min Herre, sagde Dirigenten.
— Charlot Dupont.
— Charlot — Dupont — tør jeg spørge — det er
da ikke Vidunderbarnet.
— Jo, sagde Charlot, det er mig.
—^
Ja — Hr. Dirigenten blev lidt forvirret — jeg
tror ikke — det er ikke nogen Plads for Virtuoser —
vi ... De forstaar, Hr. Dupont ... vi maa have Folk,
som kan arbejde.
Og han forsikrede Hr. Dupont om, at Pladsen var
saa godt som besat.
Charlot fik igen en Impresario.
Charlot-Dupont-Turnéen sneg sig gennem de tiende
Rangs Byer. Det var tomme Huse, ubetalte Regninger,
beslaglagte Kufferter, lange ængstelige Dage. Der gik
bange Bud til Boghandleren. Om der var solgt noget?
Det var som en Frelse, naar der var solgt til Udgif-
terne,
Charlot Dupont var mest saa træt.
Han havde paa sit Repertoire en Elegi : La folia, hed
den. Den spillede Hr. Dupont, saa der var de enkelte
følsomme, der græd.
Men Kritikken klagede over, at Charlot Dupont
havde ingen Energi og en Tone tynd som en Traad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
