Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Les quatre Diables - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LES QUATRE DIABLES
I
Regissørens Klokke lød. Langsomt kom Publikum
paa Plads, mens Trampen paa Galleriet, Snakken i Par-
kettet, Appelsindrenges Raab overdøvede Musikken —
og endelig ogsaa de sløve Folk i Logerne kom til Ro og
ventede.
Det var Numret: Les quatre Diables. Man saå
det paa det udspændte Net.
Fritz og Adolphe løb i Artisternes Gang ud af Garde-
roben ; raabende, med de graa Kaaber slaskende om
deres Ben, løb de hen gennem Gangen og bankede paa
hos A.imée og Louise.
De to Søstre ventede, febrilske de ogsaa, i de hvide,
lange Silkekaaber, som indhyllede dem helt — mens
Duennaen, med en Kapothat paa skæv, uafladelig raabte
i Diskanten og løb forfjamsket rundt med Pudder, Arm-
sminke og knust Harpiks til Hænderne.
— Kom, raabte Adolphe : det er Tid.
Men alle løb de rundt om hinanden endnu et Øjeblik,
modløst, grebne af Feberen, der tager alle Artister, naar
de føler Trikot’et om deres Ben.
Duennaen skreg højest.
Kun Aimée rakte roligt Armene frem af de lange Ær-
mer, hen mod Fritz. Og hastigt, uden at se paa hende
og uden at tale, førte han mekanisk en Pudderkvast op
og ned ad de fremstrakte Arme — som han plejede.
— Kom, raabte Adolphe igen.
De gik alle ud med hinanden i Haanden og ventede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
