- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
177

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Les quatre Diables - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

177 LES QUATRE DIABLES
De standsede ikke. Nu arbejdede de over hinanden,
Adolphe og Louise øverst.
Op imod dem lød Bifaldet som en forvirret Mumlen,
mens Artisterne i deres Loge (hvor Duennaen stadig
var forrest, hed, bestandig med den rosenbesatte Ka-
pothat paa skæv, klappende for med de bare, kladskende
Hænder) fulgte „Djævlene" i Kikkerter, studerende
Fiffene i deres Dragter, hvis Forvovenhed i Artistver-
denen var berømt
:
—• Mais oui, deres Hofter er nøgne . .
.
— Fiffet er, at man ser Lænderne, raabte de i Ar-
tistlogen i Alunden paa hinanden.
Den trivelige Forriderske i „Ridderspillet fra det
sekstende Aarhundrede", Mile. Rosa, lagde Kikkerten
tungt fra sig.
— Nej, hun har intet Korset, sagde hun, svedig i sit
eget drøje Panser.
De blev ved at arbejde. Det elektriske Lys skiftede
blaat og gult, mens de fo’r gennem Luften. Fritz skreg
op : hængende i Benene fangede han Aimée i sine Arme.
Saa hvilte de, siddende i samme Trapez, ved Siden
af hinanden.
Over sig hørte de Louises og Adolphes Raab. Aimée
talte med hivende Bryst om Louises Arbejde:
— Voyez done, voyez, raabte hun.
Louise blev fanget af Adolphes Ben.
Men Fritz svarede hende ikke. Han stirrede kun,
mens han mekanisk blev ved at aftørre sine Hænder i
det lille, ophængte Klæde, ned mod Logebræmmen, der
strakte sig lys og urolig under dem som den lystfarvede
Rand af et bevæget Bed. Og pludselig tav ogsaa Aimée,
stirrende frem i samme Retning som han, indtil Fritz
sagde, som rev han sig løs
:
— Det er os, og hun vaagnede i et Sæt.
De tørrede atter deres Hænder i Klædet, og de ka-
stede sig ned, saa de hang i Armene, som for at prøve
deres Musklers Kraft. Saa satte de atter op. Sjælen
H. B. n 12

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free