- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
194

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Les quatre Diables - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 194
Louise gned sine Øjne og satte sig op i Sengen.
Hun var begyndt at komme til Prøverne. Hun blev
revet med af Arbejdets Fart; hun raabte til dem, og
hun applauderede. De svarede oppefra; Rammet gen-
lød af deres frydfyldte Stemmer.
Kun Adolphe sad tavs i en Krog ved Stalden.
Han var kommet ind en Dag og havde sat sig der
og saå til. Der var ingen, som talte til ham.
Øvelserne var forbi ; det var til Ende med deres
Kræfter: tungt faldt de ned i det udspændte Net.
Fritz sprang ned paa Jorden, og varsomt løftede han
Aimée ud af Nettet: glad holdt han hende et Nu i de
oprakte Arme, som et Barn.
De klædte sig om, og de gik over i en lille Knejpe
for at spise.
De begyndte at tale om Fremtiden, om hvor de
kunde søge Engagement, om Gagen, de kunde naa, om
Navnet, de vilde antage — om Sukces’en, som ventede
dem.
De tavse to blev veltalende, de lo, de byggede Frem-
tiden. Fritz udtænkte bestandig nye Øvelser
:
— Om vi vovede, sagde Fritz, hed af Iver: om vi
vovede.
Og Aimée svarede med Øjnene paa ham
:
— Hvorfor ikke? Hvis Du vil.
Noget i Tonen rørte Fritz.
— Du er tapper, sagde han paa én Gang og saå paa
hende: hendes Øjne lyste imod ham.
Og begge sad de med Hovederne lænede mod Væg-
gen og drømte, stirrende frem i Luften, en lang Stund.
En Dag prøvede de for første Gang det sidste Spring,
det, de var ene om, den store Specialitet: det lykkedes.
Baglænds naaede de Trapez’erne.
Nedefra hørte de et Raab. Det var Adolphe. Med
opadvendt Ansigt, med skinnende Øjne, skreg han op i
Rummet et Bravo-bravo, saa det klang:
— Bravo, bravo, skreg han, grebet af Beundring.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free