- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
199

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Les quatre Diables - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

199 LES QUATRE DIABLES
ustandseligt at bruge — de svandt igen magt- og hjæl-
peløse ind overfor hans stumme, fornyede Undren over
hende : hendes mindste Ord, der var af anden Klang
og havde andet Fald ; hendes ringeste Bevægelse, der
var af anden Art; hendes Legeme, hver Del deraf, som
var af anden, fremmed Skønhed, uudviklet og sart
Og han blev myg og frygtsom, og han slog pludselig
de lukkede Øjne op for at se, det var ingen Drøm, og
langsomt kærtegnede han hendes fine, slanke Fingre
:
jo, det var sandt.
Hendes Hænder blev ved at glide, dvælende og mer
dvælende, gennem hans Haar, og hans Aande blev ha-
stigere, medens han laa, som han sov.
Pludselig slog han Blikket op
:
— Men hvad vil De da med mig? sagde han.
— Du, dumme Mand, hviskede hun og holdt sin
Mund tæt op over hans Kind. Du dumme Mand.
Hun blev ved at hviske, nær hans Øre — hendes
Stemmes Lyd var mer hidsende for ham end Kærtegn :

— Du dumme Mand, Du dumme Mand
Som vilde hun lulle det skønne og apatiske Legeme
hen i en Rus, hviskede hun
:
— Du dumme Mand, Du dumme Mand.
Men han rejste sig kun, bestandig smilende, og, sid-
dende ved Siden af hende og læggende hendes Hoved
ind til sit Bryst, mens han saå paa hende, sagde han
usigelig ømt:
— Kunde Du sove her? og han vuggede hende i
sin Arm som et Barn.
Til de begge lo, Øje i Øje
:
— Du, dumme Mand.
Saa flammede hans Øjne op, og han greb hende;
hastigt, uden Ord, bar han hende i løftede Arme, bort
gennem Stuen — derind.
Kun den lyseblaa Ampel saå stille til som et søvnigt
Øje.
Det gryede mod Dag, naar de skiltes. Men rundt i
alle Kroge paa Trappens Trin, i Haven midt foran det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free