Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Les quatre Diables - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 202
Han nynnede bestandig, mens han saå op og ned ad
deres Hus.
Han fo’r sammen et Nu: han syntes, han havde set
et Ansigt oppe bag Ruden.
Bleg, med tilbagetrængt Aande lyttede Aimée bag
sin Dør:
Jo, det var ham.
Amour, amour,
oh, bel oiseau,
chante, chante,
chante toujours.
Døren deroppe blev lukket, og alt blev tyst.
Hvid, som en Søvngængerske med Hænderne stem-
mede ind mod sit Bryst, gik Aimée ind igen og til Sengs.
Ubevægelig stirrede hun paa den graa Dag: en ny
Dag.
V
Det var sent, da Fritz Cecchi vaagnede, og, mat,
mindedes han alt, lidt efter lidt, mens han usikkert saå
Adolphe, der midr i Stuen afgned sin nøgne Krop med
et vaadt Klæde.
— Vaagner Du dog, sagde Adolphe haansk.
— Jo, svarede Fritz kun og blev ved at se paa Bro-
deren.
— Du skulde vel op nu, sagde Adolphe i den samme
Tone.
— Ja, sagde Fritz; men han blev kun ved ubevæ-
gelig at stirre paa Broderens stærke og urørte Legeme,
hvor alle Muskler spillende levede; han følte et dumpt
Raseri, en Overvundets forbitrede og elendige Harme.
Mens han blev ved at stirre paa Broderen, og plud-
selig løftende sine egne Arme og følte dem kraftløse,
og spændende sine Ben mod Sengens Fodende og følte
deres Muskler slappe, sammensnøredes han af en bleg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
