Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Les quatre Diables - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 214
Han svang sig frem og greb
:
— Co. va — ga va.
Artisterne, som gik ud og ind, standsede i Manegen
og saå til.
Han hidsedes mer. Han vovede alt, hvad hun vovede.
Fra Gynge til Gynge fløj hun — vild, med udslaaet
Haar foran ham, som viste hun ham Vej.
De mødtes, og de greb. Hendes Legeme var koldt,
som fangede et Par Marmorarme hans hede og sitrende
Krop.
Saa standsede hun, men han blev ved. Sammenkrø-
ben sad hun i sin Gynge; æggende ham ved dæmpede,
ligesom knurrende Tilraab sad hun i Mørket og betrag-
tede ham.
Fritz stønnede og greb, i Nedfart, om det svingende
Reb : det saå ud, som styrtede han ned — bort i det
store Mørke.
Aimée blev siddende i sin Gynge : hun hørte hans
Fald i Nettet. Saa lød hans Skridt i Manegens Jord —
Trin, der hastigt døde hen.
Der var ganske mørkt. Kun fra Kuplen kom et dæm-
pet Lys. Hele det uhyre Rum laa hen i Tavshed.
Sammenkrøben sad Aimée endnu i Trapez’en mellem
Net og Tove. Saa rejste hun sig. Det raslede sagte
med Hængsler og Gynger og Snore.
Der løftedes, der prøvedes.
Som en Skygge færdedes Aimée i Mørket, travl, som
i et Værksted.
Gyngernes Messingduppe lyste, som var de Kattes
Øjne.
Ellers var der mørkt.
Sagte slog Gyngernes Reb.
Ellers var der tyst. —
Længe puslede Aimée i Kuplen.
Saa lød der en høj Stemme nede fra Manegens
Mørke.
Det var Fritz, der kaldte
:
— Aimée, Aimée.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
