Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Les quatre Diables - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 220
Vi hægede os, vi plejede os, vi arbejdede med tu-
sindfold Møje. Vi gav Dage hen, Aar hen, vor Ungdom
hen, vor Kraft hen, vor Hjernes Opfindsomhed hen
—
og en Dag har Dyret rejst sig, Dyret i os, som vi er.
Fritz lo. Og han følte uvilkaarligt paa dette sit Le-
geme, plejet et helt Liv, lagt øde paa et kvart Aar.
En Artist kom ud gennem Døren. Han ventede et
Øjeblik, saa kom hans Mage ud, og de vraltede frem
ad Fortovet.
Fritz saå efter dem, og han blev ved at le.
Og saa d e, der giftede sig, de for Livstid parrede,
som aad deres daglige Brød og tjente Forplantningen.
Mistede ikke de deres Krop? og som tykke Droner
bulnede de ud og lagde sig Bug til under Regelmæs-
sighed? Og opdrættede Børn til Fortsættelse.
Taaber — Taaber.
Fritz blev ved at stirre paa de vandrende Par. De
blev mere ømme. De jagtende blev mere nærgaaende.
De søgte ind i Skyggen, og de købslog mer uforblom-
met.
Inde larmede Klovnerne. „Cri-Cri"’erne skreg. Ud
lød det over alle Hoveder, ind i alle Ansigter, til alle
Par — som Idiotiens Triumfsang.
Fritz stod op.
Han slængte et Pengestykke paa Bordet.
Saa gik han.
Inde i Restaurationen steg Halløjet. De vrælte, de
skreg og de lo. Det var Trip, som begyndte at synge.
Og pibende, fløjtende, kaglende faldt de Alle i ; med
Klovngrimacer, med Gebærder fra Manegen, med vræn-
gende Munde sang de
:
Amour, amoiir,
oh, bel oiseau,
chante, chante,
chante toujours.
Udenfor paa Fortovet standsede Parrene, saå ind ad
Døre og ad Vinduer, og, lænende til hinanden, lo de.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
