- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
222

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Les quatre Diables - IX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 222
Saa begyndte Staldmestrene at trække det store Net
sammen. Det lød, som om Storsejl hejstes, mens Musi-
ken tav.
— Hr. Fritz og Mile. Aimée vil uden Net udføre det
store Spring.
Et Par Staldkarle rev med store River Manegens
Sand. Saa var der færdigt. Staldmestrene ventede som
en skuldrende Garde.
Amour, amour,
oh, bel oiseau,
chante, chante,
chante toujours.
Fritz og Aimée kom med hinanden i Haanden. Hil-
sende bukkede de midt mellem de tilkastede Blomster.
Saa svang de sig op i de lange, ventende Tove.
Tusinders Øjne fulgte dem.
Nu naaede de. Et Sekund hvilte de ved Siden af
hinanden.
Der gik som et Gys gennem Mængden, da Fritz slap
og fo’r frem — et Gys, der sitrede som over et eneste
Legeme.
Men de havde aldrig arbejdet sikrere. I den aande-
løse Stilhed lød Hændernes Tag fast om de raslende
Gynger.
Fritz fløj frem og tilbage.
Aimées Øjne hang paa ham — store og matte i Glans
som et Par Lamper, der snart vilde slukkes.
Valsen steg, og Gyngernes Leg blev voldsommere.
Som stakaandet kom det ængstede Bifald.
Amour, amour,
oh, bel oiseau,
chante, chante,
chante toujours.
Nu løste Aimée sit Haar, som vilde hun hylle sig ind
i en dunkel Kaabe ; oprejst vendte hun i Gyngen foran
Fritz. De store Spring begyndte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free