Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Les quatre Diables - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 224
Den store Rustvogn ventede.
Det var Adolphe, som steg op og lagde dem derind
i Mørket, — de to, først Aimée og saa Broderen, ved
Siden af hinanden. Deres Hænder var faldne saa dumpt
ned mod Rustvognens Bund.
Saa slog de Døren til.
Der hørtes et Skrig igen, og en Kvinde løb frem og
klamrede sig til den sorte Vogn. Det var Louise, som
de langsomt slæbte bort
En Kelner fra Restauranten løb gennem den lange
Gang, skræmt af en Spøgelsefrygt, midt i Lyset.
Han skreg paa en Læge
:
Der var en Dame, som laa i Krampe i Restauranten.
Der kom en af de tre Læger til, og der raabtes paa
en Vogn ....
Den kørte frem, med prangende Vaaben paa Dørene,
og en Dame blev, støttet af Lægen, ført ud . .
.
Hendes Ekvipage maatte standse et Nu. Det var Rust-
vognen, som spærrede Gaden.
Saa kom Ekvipagen frem og kørte videre.
Paa Passagen var der Lys og Mylder. To unge Mænd
var standsede under en Lygte. Med glade og frittende
Øjne saa de ud over det store Marked . .
.
To andre kom til og fortalte om „Begivenheden".
Der bandedes noget, og man forklarede det fore-
gaaede med mange Haandbevægelser. Saa drog de to
Nyhedsbringere videre.
De to andre Gentlemen blev staaende.
Den ene af dem slog med Stokken ned i Brostenene
:
— Naa, sagde han : Mon dieu, les pauvres diables.
Og lidt efter begyndte de at nynne igen med Øjnene
ud mod den myldrende Mængde:
Amour, amour
oh, bel oiseau,
chante, chante,
chante toujours.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
