Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Son Altesse (Stille Eksistenser)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249 SON ALTESSE
Naar Maria Carolina bøjede sig lidt ud over Ræk-
værket, kunde hun se ned paa Vajsenhusets Legeplads.
De smaa Unger tumlede om dernede i deres Lærreds-
kitler, lo og hvinede og legede „sidste Slag" . . . Det
lød op som en Jubel.
Maria Carolina stod og saå „langt" ud over Ræk-
værket.
Mile Leterrier fandt et nyt Udgangspunkt. Træt slap
Maria Carolina Gelænderet og fulgte efter Guver-
nanten.
Dernede sang de. Maria Carolina kendte Sangen.
Det var den Leg, hvor de snurrede rundt i en Kreds
— og en stod inde i Kredsen og bredte sit Forklæde
ud og knælede ned, og saa knælede den anden og saa
dansede de to i Kredsen — og de andre udenom — og
holdt hinanden i Hænderne.
„Munken gaar i Enge"
sang alle Barnestemmerne i Kor.
— Deres Højhed vil spørge, sagde Mile Leterrier,
som stadig var i Botanikken. Mile Leterrier sagde ofte
:
Deres Højhed vil spørge . .
.
Det var en Formel.
Maria Carolina spurgte ikke. Mile Leterrier spurgte
for hende. Det interesserede hende saa lidt. Artig gik
hun, med sit „Ja" og „Nej", med sit underlige graa og
gamle Ansigt og de matte Øjne, ved Siden af sin Gu-
vernante.
Mile Leterrier fik gale „Ja" og „Nej". Hun blev ær-
gerlig.
— Deres Højhed har ingen ret Sans for Naturen,
sagde hun.
De sang dernede — hvor de sang ! . .
.
Ja, det var den, de dansede efter — nu!
„Eja — hvor lystigt de danser, de to —
Som om de havde tabt baade Strømper og Sko . .
— Som om de havde tabt baade Strømper og Sko . .
."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
