Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Son Altesse (Stille Eksistenser) - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263 SON ALTESSE
Søvne. Hendes Højhed berørte en Gang imellem
Spidsen af Næsen med Kanten af sin Vifte. Spidsen af
Næsen bevægede sig, naar Hendes Højhed skjulte en
Gaben.
Saadan gik Tiden, Dag efter Dag.
Og det hændte, at Hendes Højhed pludselig over-
rasket blev vaer, at Markerne grønnedes, og Engene
langs Floden, og at Buskene ved Vejen stod med store
Knopper.
— Men at det er Foraar? sagde hun.
— Vi har kun fjorten Dage til Hans Højhed Her-
tugens høje Fødselsdag, sagde Frøken von Hartenstein.
— Ja, det er jo sandt, sagde Hendes Højhed. Hun
blev ved at se ud over de grønne Marker.
III
Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina var gifte-
færdig.
Nogle Aar var der forskellige Sendebud paa Besøg
ved Hoffet. Tre, fire Prinser kom selv.
Maria Carolina blev ved Taflet ført til Bords af den
fremmede Højhed. De sad begge generte mellem de
diskrete Ekscellencer af Hofstaterne og sagde halvhøjt
de ligegyldigste Sætninger med oplivede Ansigter.
Men pludselig standsede de midt i det, og de fandt
ikke mer at sige, men sad og blev ved at smile, bøjet
ind mod hinanden som Folk, der lige vil til at tale, og
fandt ikke noget.
Damerne og Herrerne af Hofstaterne blev stikkende
i de hviskende Samtaler, og, som Højhederne, sad de
smilende, bøjede frem med interesserede Ansigter og
sagde ikke noget, drejede Knivene mellem deres Fingre
og saå paa hinanden.
Hans Højhed rømmede sig meget højt. Gang efter
Gang. De unge Højheder sad i samme Stilling, smi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
