Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Son Altesse (Stille Eksistenser) - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269 SON ALTESSE
Hendes Højhed saå i Kikkerten efter kendte Ansig-
ter. Hun havde sat sig til Rette paa den gamle Plads i
Logen, halvt bag det Fløjelsforhæng og følte det saa
hjemligt rart: Alle Abonnenter havde deres gamle Plad-
ser i Balkonen — nu kunde man da se, ved den nye
Krone, som var hængt op i Løbet af Sommeren.
Hendes Højhed hørte ikke et Ord af „Don Carlos".
Naar hun en Gang imellem vendte Ansigtet mod Sce-
nen, saå hun Hr. von Pollnitz staa paa Tæerne, med
Hænderne presset ind mod sit Bryst . . . Hr. von Poll-
nitz var Marquis Posa. Ovre i Hofdamelogen blundede
Frøken von Hartenstein allerede, siddende som en Tin-
soldat saa ret i sin Stol.
Hendes Højhed blev ved at sidde med Kikkerten for
Øjnene eller Viften halv udfoldet i Haanden i sit Skød
— og saå ikke og hørte ikke. Hun vidste ikke, hvorpaa
hun tænkte ; hun følte kun, hun sad saa godt i Ro her
i Krogen, mens de spillede alt det dernede.
Naar der applauderedes, løftede hun Hænderne op
over Logebrystningen og førte mekanisk de behandskede
Haandflader et Par Gange lydløst imod hinanden. Hun
vidste det knap, naar hun gjorde det.
Hans Højhed Hertugen tog Plads bagved hende. Han
sad og førte uafladelig sine fem udspilede Fingre gen-
nem sit lange Skæg, indtil han faldt i Søvn. Han vaag-
nede regelmæssigt ved Lyden, naar Tæppet raslede ned.
Han satte sig da hen til Logebrystningen i Lyset, bøjet
frem mod Prinsessen. Han havde, naar han sad foran i
Logen, den Vane at bevæge Læberne, som om han
stadig talte. Han sagde aldrig et Ord.
Hendes Højhed saå over i Hofdamelogen. Frøken
von Hartenstein var vaagnet — midt i Akten. Hun sad
med opspilede Øjne og stirrede ned paa Scenen. Kom-
tesse von Hartenstein lignede en skræmt Høne.
I det samme slog der en besynderlig Klang af en
Stemme op fra Scenen — raa, næsten dyrisk. Hendes
Højhed fo’r uvilkaarlig sammen: Det var Don Carlos,
der talte til Dronningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
