Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Son Altesse (Stille Eksistenser) - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 272
Træer. Saa stille, at man hørte Draabernes Fald, naar
de en efter en gled fra Pilenes Blade ned i Strømmen.
— Hvor Natten er smuk.
Hendes Højhed aandede dybt. Hun sad med tilbage-
lænet Hoved og saå op i Natten.
Et Vers af „Don Carlos" faldt hende ind og et andet
og et endnu. Hun vidste ikke, hun kunde dem udenad,
nu hvor de pludselig kom, alle de dejlige Ord.
— Hvor Natten er smuk, sagde hun igen.
De var kørt bort fra Floden, opad mod Bakkerne.
Ude i Horisonten kom nu og da et hastigt og fjernt
Lyn. Graner og Birke duftede paa Skraaningerne. En
Hund fo’r op i et Vogterhus, inde i Skoven, og glam-
mede.
Hendes Højhed sad foran sit Toiletspejl. Kammer-
pigen flettede hendes Haar.
Vinduerne stod aabne bag de lange Stores. Et Par
Insekter fløj omkring Lysene.
De fløj rundt og rundt; ind gennem Flammen og
sved sig, rundt og rundt . . . Hendes Højhed slog til
dem : Aa — de Dyr, sagde hun.
Det faldt hende ind, hvem Mennesket lignede . .
.
Ja.
Billedet i Hertugindens Dagligstue, hvor Marie An-
toinette føres til Fængslet . . . Der stod en ung Mand
med knyttet Haand og Hovedet lidt bøjet . . . Aller-
forrest, tilhøjre . .
.
Det var ham, han lignede.
De to Insekter surrede ind i Lyset og faldt ned,
— Aa, luk Vinduet, sagde Maria Carolina. Der fly-
ver saa meget Kryb herind.
Hoffet havde boet i Residensen en Maanedstid. Dag
fulgte efter Dag i vanligt Trit.
Hendes Højhed malede Akvarel; hun gav enkelte
Dage Kur; hun spadserede sin Time med Komtesse
Hartenstein paa Terrassen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
