- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
281

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Son Altesse (Stille Eksistenser) - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

281 SON ALTESSE
paa Tæppet, der pludseligt blev mørkt, og Jerngitret, der
skød langsomt ned, en sort Væg, og faldt tungt i Gulvet.
Hendes Højhed rejste sig ; hun blev endnu staaende
ved Randen af Logen, og hun saå ud i den tomme Sal
i Halvmørket med alle de gabende Stolestader.
Fru von Pollnitz havde i Vinter Plads i Logen vis-.^-
vis Prinsessens i første Etage.
Hun tog Tøjet paa i den aabne Logedør.
Lakajen havde løftet Portieren til den lille Salon.
Prinsessen vendte sig og gik ham forbi. Hun kørte
hjem.
Hans Højhed Hertugen havde ventet paa Hendes
Højhed til Pique ’en. Han sad og trommede med Knoerne
paa Spillebordet og saa paa Uhret hvert halve Minut.
— Klokken er elleve, sagde Hans Højhed. Han havde
allerede Kortene i Hænderne.
— Ja, Deres Højhed. Maria Carolina tog Plads, og
Hans Højhed gav Kort. De spillede i Tavshed, gav, tog
Kort og stak.
En Lakaj listede over Gulvet med Theservicet. Kom-
tesse von Hartensteins Strikkepinde raslede sagte.
Deres Højheder blev ved at spille.
Naar Spillet var ude, samlede Hans Højhed Kortene.
— Det er blevet sent, sagde han.
— Klokken er halv tolv, sagde Hendes Højhed. Hun
rejste sig og gik hen over Gulvet mod en Vinduesfor-
dybning. Hun støttede et Øjeblik sit tunge Hoved mod
Vinduessprossen.
— Deres Højheds The, sagde Komtesse v. Harten-
stein.
— Tak — jeg kommer . .
.
Herskaberne drak The i Tavshed.
Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina vilde hente
en Bog i „Hertugindens Dagligstue", før hun gik til Ro.
En Lakaj bar Armstagen foran hende.
Hendes Højhed gik hen til den lille Reol, og meka-
nisk tog hun en Bog af Hendes Højhed Hertugindens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free