Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Son Altesse (Stille Eksistenser) - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283 SON ALTESSE
hendes Følelse blev til en pludselig dyb Vrede mod
disse Folk med deres Skrigen . .
.
Hendes Højhed forlod „Hendes Højhed Hertugindens
Dagligstue", og med en Haandbevægelse, uden Ord, af-
skedigede hun Hofdamen von Hartenstein, der ventede
i den gule Sal.
Men mens Kammerpigen flettede Højhedens Haar
foran Spejlet, kom den forpinte Urolighed igen. Hun
lod Kammerjomfruen gaa, og hun gik til Sengs. Men
hun kastede sig uden Ro og fik ingen Søvn. Hun hørte
bestandig disse lidenskabelige Stemmer, som om de
raabte til hende, og alle hendes Pulse bankede.
Hun tog „Don Carlos" fra en lille Hylde, og hun
begyndte at læse.
Hun læste rundtom, og det var bestandig det samme.
Det var de samme Ord, evig de samme: „Kærlighed"
— „Menneskeret" — „Frihed" — sagt med de samme
Stemmer.
Hun holdt inde med at læse, og Bogen faldt ned paa
Tæppet.
Hendes Hoved var tungt af afmægtige Tanker. Hun
fandt ikke Rede i alle de fremmede Ting. Og hun følte
som en Angst sit bankende Blod.
Hun læste igen, og pludselig standsede hun. Hun
havde sat sig op, og Bogen laa paa hendes Knæ : Gang
paa Gang læste hun Hertugindens Ord til Dronningen:
Ich bin
Der Meinung, Ihre Majeståt, dass es
So Sitte war, den einen Monat hier
Den andern in den Pardo auszuhalten.
Den Winter in der Residenz, so lange
Es Konige in Spanien gegeben ...
Hendes Højhed slap Bogen. Hun saå ikke Bogsta-
verne mer ; Taarerne kom frem og blændede hendes
Øjne.
Hun følte en inderlig træt, en afmægtig Smerte, stille
og uhjælpelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
