Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Son Altesse (Stille Eksistenser) - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 286
Hendes Højhed vendte sig: I Bækken, sagde hun.
Hvor de dog lo dernede.
— Ja, Deres Højhed, igaar.
— Men jeg saå hende jo iforgaars — paa min Tur.
— Det er sket om Aftenen . . . iforgaars.
— Om Aftenen, sagde Hendes Højhed blot. Hun saå
Anna-Lise staa bleg og huløjet foran hendes Hest.
— Véd man nogen Grund? spurgte hun.
— Det plejer at være Forliebelse, Deres Højhed, naar
et nittenaars Blod springer i en Bæk.
Hendes Højhed blev ganske bleg. Hun blev ved at
se Anna-Lise for sig, mager og forgræmmet. Og hun
tænkte pludselig paa, at hun havde set hen paa det
skummende Møllehjul og sagt tankeløst:
— Det er nok Foraaret.
Og nervøst — hele Tiden havde hun hørt denne
Latter og Josef Kaims Stemme — vendte hun sig igen
mod Vinduet.
— Hvor de ler, sagde hun
:
— Den Stakkel.
Maria Carolina syntes hverken hun saå Træer eller
Terrasser eller Himlen.
— Den Stakkel, sagde hun igen.
Hendes Højhed afskedigede Hr. Overførsteren ved
at bøje Hovedet.
Den næste Morgen red Prinsesse Maria Carolina over
til Skovmøllen. Det store, trøskede Hjul stod stille, Hus-
døren var lukket tillige med Gaardporten. Maria Caro-
lina stod af og gik op ad Trappen.
Hun aabnede Døren og gik ind. Fra Gangen til
Stuen var der aabent. Maria Carolina traadte lidt frem
og standsede. De to Gamle sad mellem Vinduerne i Slag-
bænken. De sad stille, tæt ind til hinanden.
Den gamle Møller virrede med Hovedet mod Væg-
gen og sukkede.
— Ja — Johan — ja, sagde Konen, som om hun
tyssede paa et Barn. Ja — ja ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
