Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Son Altesse (Stille Eksistenser) - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 288
Hun gik gennem Theaterparken over Alléen ind i
Slotshaven. Hun aabnede Laagen til Onkel Otto Georgs
Rosenhave, hvor Buskene stod nøgne, uden Løv, og
hun gik op paa Terrassen.
Hun gik hastigt. Lakajen fulgte Hendes Højhed i en
Afstand af ti Skridt, ligerygget og med samme Ansigt,
som naar han serverede ved Taflet. Hendes Højhed gik
og gik. Hun maatte gaa. Det var hende, som om hun
med hvert Skridt søndertraadte noget med sine Hæle,
mens hun gik og gik.
En Gang imellem førte hun Haanden ind mod sit
Bryst, som om hun havde ondt ved at drage Aande.
Og hun begyndte at gaa langsommere og ganske lang-
somt, med Hovedet bøjet og Øjnene ned i Jorden.
Hendes Højheds Pande brændte. Det at tænke var
Maria Carolina saa uvant : det var som en stor Smerte.
Hun steg højere op, op ad Trappen, til den øverste
Terrasse.
Hun gik nogle Skridt og standsede. Aftenen var halv-
vejs maanelys. Haven laa under hende som et utyde-
. ligt Svælg, begrænset af Slottets Stor-Kolos. Skarpt saå
man det lange, lige Tag mod Himmel og Skyer.
Hendes Højhed stod ubevægelig og saå ned paa det
hertugelige Slot.
Lakajen var standset i en Afstand af ti Skridt. Han
stod som en Skildvagt, der skuldrer.
Alle Tanker svandt væk. Ordene — de hede Ord,
det havde været, som om de brød ind over hende
;
Smerten — havde hun vidst hvilken? — havde boret
som et pludseligt Stik . .
.
Hendes Højhed saå kun de lange graa Linjer af
Slottet ved hendes Fod.
Og pl-udselig, mens hun stirrede paa dette Graa, var
det som saå hun Onkel Otto Georgs Billede for sig. Hun
saå ham sidde foran Ilden i den blaa Sal, med det
magre, spidse Ansigt i sine Hænder, bleg og stirrende
ind i Flammerne med sine døde Øjne.
Og hun følte Onkel Otto Georgs Hænder sagte glide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
