Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En dejlig Dag (Under Aaget) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 312
— Ja, ja, sagde hun, det er forvænte Folk, meget
forvænte Folk, Madam.
— Saa er det mindste seks, sagde Madam Borner i
samme matte Tonefald. Der var bestandig noget ved
Madam Borner, saa man syntes altid, hun ligesom talte
med foldede Hænder.
— Ja, svarede Fru Etvøs, der uafladelig rokkede paa
Stolen ; hun vilde svaret ja, om Madammen havde sagt
seksten.
Madam Borner begyndte paa Spisesedlen og nævnede
Retter og Biretter og „Garneringer" med en Stemme,
som læste hun Landeplager op af en Pønitense (Stem-
men havde Madam Borner af sin Sygdom : hun gik
bestandig rundt med Saar paa Tarmene af den megen
Sætten-Smag paa Mad), mens Fru Etvøs, der ingenting
forstod, hun havde saa lidt Kogekunst ud over det
daglige, blev ved at sige
:
— Ja — naar det blot bliver pænt, naar det blot
bliver pænt ... og pludselig slog hun Armene ligesom
værnende rundt om de usalige Glas; hun syntes Ma-
dammen tog ikke Øjnene fra dem:
— Glassene lejer vi, sagde hun, ganske stakaandet.
Men Madam Borner blev kun ved i samme Moll en
lang Stund, mens Fru Etvøs, der bestandig troede, at
det specielt var deres Kasus, der laa saa tungt paa
Madammen, blev mer og mer deprimeret — ogsaa af
de mange Navne, Kogekonen førte i sin Mund — og
sagde klagende
:
— Ja, det bliver svært, det bliver saamæn svært . .
.
— Og hvad vil det saa koste? spurgte hun med et
Sæt.
Hendes Øjne fulgte angst Madammens haardhudede
Fingre, som begyndte at bevæge sig, tællende paa Bor-
det, som spillede hun Øvelser paa et Klaver.
— Aa, vi hjælper os iaften med halvfjerdsindstyve
Mark, erklærede Madammen, til at begynde med . .
.
Det gav et Ryk i Fru Etvøs, der følte ned til Pungen
med de hundrede
:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>