- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
324

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En dejlig Dag (Under Aaget) - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 324
— Mo’er, hviskede Emmeline: Du skulde lade Tje-
neren lukke op.
— Ja — ja, Barn, men hvor er han?
Ericsson fandtes i Køkkenet, hvor han fik mange
Ordrer af Madam Borner, der havde iført sig en stor
stram Kappe før Serveringen, tilsidst kom han ud og
lukkede op.
Det var Fru Simonin med Truppen. Hun kom altid
paa Slaget; det var en Slags Koncertvane, som hun bi-
beholdt ogsaa i Privathuse. Hun og de to Herrer fyldte
hele Gangen med Pelse og kom endelig ind i Stuen,
hvor der ingen var. Fru Simonin saå sig et Øjeblik
om:
— Naa. det er her, sagde hun blot, vendt til Vio-
linisten, og begyndte noget ublid at stampe op og ned
ad Gulvet i det Atlaskes Fodtøj — som om det var de
andre, der havde fastslaaet det Etvøs’ske Festmaaltid.
Fru Etvøs dumpede brat ind — hun troede, Etvøs
var her ; hun hilste med to Kniks og maatte jo sige
noget, mens de to Herrer bukkede, ... om „Æren —
Æren" og . . . „saa højt mod Nord", sagde hun hak-
kende og førte hjælpeløs den Mosaik-Amor frem og til-
bage paa det flade Bryst.
— Ja, Billedet har vi, sagde hun saa fuldkommen
ude af det, da Fru Simonin standsede under Lystrykket.
— Ich sehe das, sagde Fru Simonin meget tørt og
blev ugenert ved at gaa op og ned, som gjaldt det at
holde Varmen paa en Jernbaneperron : Hun blev mere
og mere oplagt til at ta’e den Etvøs’ske Salon som en
Fornærmelse, og Selvbeherskelse var ikke den Egen-
skab, der netop betegnede hende.
Fru Etvøs havde jo set det, knap hun var indenfor
Døren : at Ovnen var glemt — eller havde hun tænkt,
det vilde gi’e Varme nok af alle de Mennesker, naar
de kom ? . .
.
Hun vidste det ikke. Men nu var den glemt ...
Etvøs kom ind med Handsker paa og bukkede —
meget ; men Fru Etvøs hørte slet ikke, hvad nogen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free