Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En dejlig Dag (Under Aaget) - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 338
Kun Silfverhjelm sagde til Cerlachius
:
— Ja — jeg er nu ikke musikalsk, og vendte tilbage
til Spisestuen, hvor Emmeline var listet frem : hun vilde
se sin Fader.
Etvøs begyndte at synge igen — vendt imod Sel-
skabet — purpurrød, gyngende med Kroppen, slyngende
de slidte Toner ud, højere og højere med straalende
Ansigt, rent borte, mens Fru Simonin lidt efter lidt lige-
som blev ganske Automat — med Hovedet paa skæv —
og kun lod Hænderne gaa op og ned ad Tangenterne.
Tenoristen maatte i Skjul. Han søgte til Etvøs’ Væ-
relse, hvor der brændte en stille Lampe.
Men bag Døren stødte han paa Fru Etvøs, der sad
gemt, stirrende gennem Sprækken, med rokkende Ho-
ved, ind paa Manden, der sang.
Tenoristen blev forvirret og vilde sige noget — et
Adjektiv om Sangeren, men fik ikke Tid. Fru Etvøs stod
pludselig op og fik ham med ét ned paa en Stol og
begyndte at tale — til ham, den vildfremmede, den
ligegyldige, om deres Liv, det trange Liv, deres Tilvæ-
relse, saa smaat, saa smaat, sagde hun.
— Og der er ingen Forandring, sagde hun, i de lange
Aar. Hun gentog Ordene, som talte hun til sig selv, og
hun saa atter paa ham, med Ansigtet ind i hans, ved-
blivende at tale, febrilsk og hastig fortællende om de-
res Ungdom, at hun havde rejst — dér ude, dér ude,
sagde hun ; om Etvøs, hvad han vilde, hvad han havde
tænkt
:
— At bryde ud — for der var Kræfter, sagde hun
og førte de udspilede Hænder som to trætte Hamre op
og ned mod sine Knæ.
— Og saa sidder man her, sagde hun pludselig og
stirrede ham ind i Ansigtet med et Par Øjne, der intet
saa : her . .
.
Hun skød Døren til — derinde blev Etvøs ved at
synge, sang Arie paa Arie, alle Herrerne var flyttede lil
Spisestuen nu — og hun blev ved at holde Tenoristen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
