- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
355

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Irene Holm (Under Aaget) - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

355 IRENE HOLM
hviskende og nysgerrige. Skolelæreren hentede Lys
fra Bordet og stillede dem op i Vindueskarmene, lige-
som til en Illumination. Saa bankede det paa Lille-
Stue-Døren.
Præstefrøkenen begyndte at spille, og alle saa mod
Døren. Efter den tiende Takt gik den op, og alle klap-
pede : Frøken Holm dansede med Kjolen bunden op
med et romersk Skærf.
Det var „La grande Neapolitaine".
Hun gik paa Tæerne, og hun svingede. Tilskuerne
saa beundrende paa Fødderne, der gik rapt som et Par
Trommestikker. Der blev en Klappen, da hun hvilede
paa ét Ben.
Hun sagde: Hurtigere —og begyndte at svinge igen.
Hun smilede og vinkede og viftede og viftede. Det blev
mer og mer med Overkroppen, med Armene, det blev
mer og mer det mimiske. Hun saa ikke Tilskuernes
Ansigt mer -
— hun aabnede Munden —- smilede, viste
alle sine Tænder (nogle græsselige Tænder), — hun
vinkede, agerede, — vidste, følte kun „Soloen"
Endelig Soloen.
Det var ikke længer „La Neapolitaine". Det var Fe-
nella, Fenella, der knælte, Fenella, der bad — den tra-
giske Fenella ....
Hun vidste ikke, hvordan hun var kommet op,
hvordan hun var kommet ud .... Hun havde kun hørt
Musikken, der med ét holdt op —og Latteren —^ Lat-
teren, mens hun pludselig saa alle disse Ansigter ....
Og hun havde rejst sig, og hun havde udbredt Ar-
mene en Gang endnu — af Vane — og hun havde
nejet, mens de raabte ...
Inde i Lillestuen stod hun et Nu ved Bordet ....
det var saa mørkt for hende, saa ganske tomt . . .
Saa løste hun langsomt Skærfet, med sært stive
Hænder, og glattede Kjolen og gik stille ind — hvor de
blev ved at klappe.
23*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free