- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
363

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frøken Caja (Under Aaget) - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

363 FRØKEN CAJA
hun og strammede sin Mund. Frøknerne Sundbv havde
den Vane at demonstrere overfor visse Uregelmæssig-
heder i Tredje-Etagens Levevis ved provisorisk at ind-
stille deres Haandtryk efter Maaltiderne.
— Ja, det er hende, sagde Fru von Casse og lige-
som kælede for sine egne Hænder i sit Skød.
— Hvad for noget? spurgte Fru Canth, som kom fra
Sovekammeret og som mestendels gik om halvt uden-
for det Hele.
— Hun var i Cashmir, sagde Lissy, der talte om
Bruden. Og Fru Canth spurgte
:
— Skal der danses dernede monstro?
Det var hende det vigtigste : hun holdt saa meget af
at høre al den glade Musik op gennem Huset.
Lissy svarede — Sundbyerne svarede altid trekvart
i Vest —: Ja, de var alle højhalsede ; og Fru Casse
sagde tørt fra sin Kabale : Brude skulde altid være høj-
halsede.
— Men hvorfor dog det? spurgte Sundby ’erne paa
én Gang og strakte Halsene — de gjorde det. naar
de spurgte.
— Fordi det er det klogeste, sagde Fru Casse og
stak sine graa Øjne over paa dem et kort Nu.
— Ja, sagde Fru Canth, der igen var landet i So-
faen : jeg holder nu meget af at se en køn Hals
Sundby’erne tav, saa der gik en Engel gennem Stuen.
Saa lo de begge med en lille uforstaaende Latter ; og
Emmy gik til Klaveret for at stjæle en Halvtime, mens
Frøken Caja var ude.
Da Emmy havde spillet en lille Stund, kom Arnljot
Oulie ind gennem Spisestuen, og hilste „Godaften" paa
sit Norsk. Han gik lidt bøjet, som var hans unge Krop
ham selv for tung, og satte sig stille hen i en Krog
med Haanden for Øjnene. Saadan kunde han sidde
timevis, lyttende, under Frøken Emmys noget springske
Musik.
Emmy blev ved at spille, mens Døren fra Gangen
gik op og gik i, og et Hoved stak ind og forsvandt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free