- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
375

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frøken Caja (Under Aaget) - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

375 FRØKEN CAJA
Pludselig begyndte Musikken nede i Festlokalerne:
— De ska’ danse, raabte Sundby’erne.
— Nu faar vi Musik, sagde Fru Canth.
Sundby’erne gjorde mange smaa barnlige Danse-
bevægelser, som kunde de næppe holde sig paa Sto-
lene. Dernede dansede de, saa hele Huset gik i en let
Rysten.
— Véd De, Grøntoft, det gør Huset saa livligt, sagde
Fru Canth helt ned over Bordet.
Der blev paa én Gang en Snak om Bryllupper over
det hele Taffel.
Sundby’erne ligefrem fløj op i Emnet. Den Nærhed
af Festlokalerne lod dem leve ligesom i en evig Feber-
Atmosfære af Bryllup
:
— Men jeg kunde ikke tænke mig at ha’e Bryllup
paa en Lørdag, plumpede det ud af Lissy.
— Men hvorfor? huggede Spørk i og saa lige paa
hende : det var et Speciale for „Fuglene" pludselig at
fare ud med nogle højst mærkelige Sætninger, der gav
de ejendommeligste Indblik i saa at sige Underbyg-
ningen i deres megen Uskyld.
— Men, Gud, Iss, sagde Emmy, det maatte da netop
være yndigt, at den første Dag var en Søndag.
Fru Gasse sagde
:
— Naa — alle Ugedagene er vel ligegode, og hun
maalte forstaaelsesfuldt Herrerækken med Øjnene lige
ned til Arnljot Oulie.
Men Enkefru Hassing vilde aldrig i Evighed gifte sig
paa en Fredag.
Nede hos Grøntoft blev der talt mere sagte.
Han fortalte om sin Hustru og om sit Barn — med
en dæmpet og dvælende Stemme, som vilde han kær-
tegne dem, mens han talte
:
— De skulde se hende, sagde han, saa god og fin
og kun saa stor som saa . . . Han viste hendes Højde
med Haanden — saa fin og lille, gentog han og smilte,
som saa hans Øjne hende foran sig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free