Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frøken Caja (Under Aaget) - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 382
Der gik en Trækning, der skulde ligne ^t Smil, hen
over Cajas Ansigt:
— Aa, hvorfor? sagde hun.
Hun gik videre: Hun tænkte ikke paa Sparre mer.
Hun havde glemt ham.
Grøntoft blev ved at følge hende med Blikket, som
hun gik ud og ind mellem alle de fremmede Folk ; satte
Lyset paa Klaveret til Fru Gasse, den lille Lampe til
Fru Hassing. I Dagligstuen sad de rundtom. Forfatte-
ren var kommen ind og snakkede i Overfrakke med
Hat i Haanden, Fru Muckadell blundede.
Det var som paa en Station, og de ventede Toget.
Endelig brød de op og fik hver sit Lys eller Lampe.
Sundby’erne rutschede foran Forfatteren ned ad Trap-
pegelænderet.
— Godnat saa. Frøken Caja, sagde Grøntoft.
— Godnat. Han gik.
Frøken Caja satte Stolene paa Plads, mens Fru Canth
beredte sig til Natten : hun løftede Kjolen op og nyn-
nede. Cajas Øjne fulgte hende.
Saa gik hun paa en Gang hen og slog Armene om
hende og kyssede hende.
— Caja, sagde Moderen helt utaalmodig og kom brat
løs: altid er Du lige haardhændet.
Caja slap Moderen. Et Øjeblik følte hun en dump
Smerte, og det var som alle Taarerne, hun ikke havde
haft Tid til at græde, et Nu stemmede op for hendes
Bryst.
Saa saa hun Oulie, der ventede i en Krog, og stille,
uden Tanker, begyndte hun at rede hans Seng paa
Sofaen.
— Godnat, Frøken, sagde han.
Hun hørte neppe hans Stemme:
— Godnat.
Pludselig saå hun, da hun gik forbi Buffet’en, Blom-
sterne. Hun havde jo villet sætte dem ind til ham.
Men nu var det vel for silde. Han var vel til Ro. Det
var blevet for silde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>