Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frøken Caja (Under Aaget) - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 384
— Ja, sagde Grøntoft og saå ind i Lampen
:
— Frøken Caja var skam ganske køn en Gang . . .
Og saa havde hun saadan en god Stemme, sagde han,
stadig med Blikket i Lampen.
Kaptajnen saå meget langt over paa „Sydamerikane-
ren". Han tænkte, det var vel Ironi.
Pensionatet Canth var i Færd med at vaagne. Euge-
nia var paa Vej gennem Spisestuen med mange stumpe
Koste. Hun gjorde megen Larm — trods Arnljot, der
laa paa Sofaen. Eugenia var ikke skabt til at tage sær-
deles Hensyn om Morgenen.
Alle Døre lod hun staa og Dagligstuevinduerne slog
hun op. Arnljot Oulie kom fra Lejet og gik, hjemløs,
om i Trækken, mens Eugenia spredte Cokes over alle
Gulve, tumlende med den kolde Kakkelovn.
Frøken Caja var i Køkkenet i Lag med Petroleums-
apparatet, der oste højt.
Tale gjorde ingen.
Eugenia skrabede Sengklæderne fra Sofaen ned paa
Gulvet og faldt i Søvn, midt som hun stod, til et plud-
seligt :
— Eugenia, skar gennem Luften : Frøken Caja bar
Apparatet ind.
Fru Hassing arriverede — nu kom ogsaa Gangdøren
op — hun skulde Tur. Hun var iført en graa Slaabrok
og Charlotte-Corday-Kappe, der omfangsrig skjulte Til-
beredelserne til Dagens Frisure.
Hun begyndte at tage Overtøjet paa, mens hun over-
haands venlig spurgte Arnljot Oulie, hvordan han hav-
de sovet.
— Man ligger lidt højt med Hovedet, sagde hun i
samme Tone : Men De er jo saa elskværdig.
Maaske havde hun ventet et Ord fra Frøken Caja,
men det kom ikke; Caja gik kun stille til og fra:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>