Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gennem Rosenborg Have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ROSENBORG HAVE
Jeg mødte ved Foraarstid hver Morgen, naar jeg gik
til mit Arbejde, en ung Mand og en ung Kvinde. Hver
Morgen gik de i Kongens Have fremad under de unge
Træer.
De kom hver Dag til samme Tid, og jeg betragtede
dem bestandig. For det var, ligesom Morgenen blev ly-
sere, naar de kom.
Alene paa deres Hoveders Bøjning, hans ned mod
hendes, saå man, at de elskede hinanden. Men foran
Musikken standsede de altid et Nu, og de greb gennem
Luften en Akkord, mens de smilede til hinanden.
Det var, da Syrenerne stod i Blomst og de mange
Buske duftede.
Saa rejste jeg bort eller kom ikke mere gennem
Haven.
Men i Morges, da jeg atter gik den vante Vej til det
vante Virke, saå jeg pludselig den samme Kvinde gaa
foran mig — ene. Jeg gik hastigt til, for jeg vilde over-
bevise mig.
Jo, det var hende.
Men meget langsommere gik hun, og i hendes Øjne
var der et Udtryk som af en forundret Sorg.
Ved Koncerttribunen — thi jeg fulgte efter hende
— hvor der ikke spilledes mer, standsede hun som før.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
