Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Fortælling om Lykken (Liv og Død)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
397 EN FORTÆLLING OM LYKKEN
unde og til at indkassere Foreningsbidrag mod Kvitte-
ringer, som hun medbragte i en Sypose.
Ligeoverfor de to Damer sad Kammerjunker Berner
og stirrede, uden at vide det. Frøken Alice lige ind i
Ansigtet.
Hans Øjne var saa bløde, som var de duggede.
Frøken Alice saå op fra Album’et:
-
— Hvad tænker De paa, Kammerjunker, sagde hun.
Kammerjunkeren fo’r sammen
:
— Paa ingen Ting, sagde han.
Og et Nu efter laa hans Øjne atter paa Frøken Alices
Ansigt, som hun sad der, rødligt beskinnet, atlask-
klædt, bøjet under Lampen.
Men Frøken Alice lo og vendte igen et Blad •
— Ja, sagde hun, det er min Tante, Fyrstinde Denti.
Præstens Datter saå paa Billedet og tænkte
:
— Det er hende, der drikker.
Paa én Gang raabte Husets Løjtnant gennem Dag-
ligstuen :
—• Kammerjunker, hvad er Klokken?
Kammerjunkeren fo’r sammen igen og vendte sig
mod det hvide Empireuhr.-
— Den er kun ni, sagde han.
— „Kun" er godt, sagde Husets Løjtnant.
— Ja, sagde Præstens Datter, der — det var hendes
Vane — straks tog Anledning til at føle Fornærmelse
:
-— Vor Vogn er bestilt til Klokken ti.
Præstens Vogn var tilsagt af Tjeneren.
Man nød regelmæssigt ved de tre Højtider paa God-
set Præsten og det præstelige Tilbehørs Selskab fra
Klokken fem til Klokken ti.
— Man erholder deres Gæstfrihed paa Klokkeslet,
sagde Præstens Datter, der alligevel Aar efter Aar an-
kom i Kalechen paa Slaget.
— Kammerjunker, sagde Frøken Alice, sig noget.
Med et nyt Sæt sagde Kammerjunkeren kun, og blev
helt forvirret:
— Jeg tænker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
