Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Fortælling om Lykken (Liv og Død)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 406
Alice lo af dem — hun maatte le den hele Tid.
Men paa én Gang skiftede hendes Stemning.
— Kom Kammerjunker, sagde hun, lad os gaa ind
paa Kirkegaarden ; der er saa smukt.
Alle Træer stod med bøjede Grene under Sneen, og
de gik hen imod Kirken ad en banet Vej mellem to
hvide Volde.
— De, Berner, sagde Alice —og hun talte sagtere —
:
—Vi gaar derind.
Menigheden fyldte Kirken helt. Bøjede sad de, Mænd
og Kvinder, i de stive Rader.
Altrets Lys brændte saa ret og rankt.
Alice og Berner stod bag den nederste Stol. Side om
Side sænkede de deres Hoveder.
Om dem lød Menighedens Sang.
Saa kom pludselig Præsten frem paa Prædikestolen.
— Nu gaar vi, sagde Alice.
De gik atter ud, gennem Vaabenhuset, ud paa Sneen.
— Lad os staa her, sagde Alice.
— Her lyder Klokkerne saa smukt.
De stod paa en Høj ved Muren. Foran dem laa hele
det hvide Land, hvor Sneen sagte faldt.
Klokkerne lød kun saa halvhøjt gennem den sne-
fyldte Luft.
— Hvor her er smukt.
— Ja.
De blev staaende.
Inde i Kirken begyndte Sangen at lyde igen
:
Dejlig er Jorden,
prægtig er Guds Himmel,
skøn er Sjælenes Pilgrimsgang.
Gennem de fagre Riger paa Jorden
gaa vi til Paradis med Sang.
De blev staaende, og Alice vendte sit Ansigt ind mod
Kirkegaarden. Under den høje Sne skelnede man næppe
Gravenes Tuer. Alle Kors og alle Gravstene var hvide,
og deres Navne var slettede ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
