Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Fortælling om Lykken (Liv og Død)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
415 EN FORTÆLLING OM LYKKEN
Kandidat Feddersen sprællede og nøs midt inde i en
uhyre graa Rejsepels, der var fuld af Peber.
— Saa til Helvede, sagde Georg, det er Cayenne . .
.
Og de begyndte alle at nyse og le, mens Hr. Fed-
dersen blev ved at sprælle for at komme ud af Pelsen,
og ingen vilde hjælpe ham, for Peberet stank. Alle nøs
de og skreg de, til Alice slog Døren op og sagde
:
— Til Vogns
!
— Naa, sagde Georg, der kom ud paa Trappen
:
— Det er s’gu en stiv Kuling!
Stormen tog i dem, som vilde den feje dem ned ad
Trinene.
— Larsen, raabte Alice, tror De vi naår det?
— Nej, Frøken, sagde Kusken.
— Naa, det er kedeligt, sagde Alice blot, og hun
sprang ind i Vognen.
Feddersen kom til Sæde og Berner, ligeoverfor Alice
og Knuth. Vedel og Georg var i den anden Kaleche.
— Naa, ska’ vi saa køre? sagde den første Kusk
meget sindigt.
Hr. Hansen blot nikkede, og den forreste Vogn rul-
lede af Sted.
— Ja, sagde Kusken paa den anden Vogn til Løjt-
nant Georg
:
— De kom da over Graven.
Stormen tog Tag i Kalechen, som vilde den sende
hele Stamhuset bums ned i Slotsgraven.
— Ja, den er s’gu nydelig, sagde Georg og slog
Vogndøren til.
Den forreste Vogn drejede ud paa Hovedvejen, og
Stormen kom fra Siden, saa Kareten gyngede som et
Skib.
— Vi er kommen til Søs! sagde Feddersen.
Alice sad og nynnede for hvert Vindstød. Snart kørte
de og snart standsede de. Hestene var blindede og
kunde ikke komme frem.
Knuth var nærmest gnaven
:
— Det er s’gu Synd for Dyrene, sagde han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
