Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Fortælling om Lykken (Liv og Død)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
429 EN FORTÆLLING OM LYKKEN
Jeg er født i Engelland,
Og Du er født i Skaane,
Jeg vil være din lille Mand,
Naar du vil være min Kone.
Han fuldendte ikke helt. Haand i Haand stod de et
Øjeblik foran Flygelet. Tale gjorde ingen af dem.
— Kom, Berner, sagde Alice.
Langsomt gik de hen mod en af Altanernes Døre,
og Berner aabnede den.
—• Luk den, George, sagde Alice.
Paa Altanen var der tyst. Ingen Støj trængte gennem
den stærke Dør.
De to stod længe, Skulder ved Skulder.
— Alice, hvor jeg elsker Dig.
Hans tindrende Øjne lyste over hendes Ansigt, mens
hun, hvid, stod paa den hvide Altan.
— Hvor jeg elsker Dig.
Længe stod de, og længe tav de. Paa deres Kærtegn
var der ikke Tal.
— Hvor jeg elsker Dig.
— Den sneklædte Egn laa foran dem som et eneste
Brudetæppe. Over dem drog Stjernerne stille.
— Se, Stjernerne, George, sagde Alice
:
— Se, Stjernerne lyser for os.
Men Berner blev ved at hviske, ved at sige. skæl-
vende sagte, som var han født til at sige, kunde han
kun sige disse fire Ord
:
— Hvor jeg elsker Dig.
Inde i Salen var Godsforvalterfamilien ankommen.
Det var tvende sure Damer, Moder og Datter, hvis
Klæder stank af gammel Eau-de-Cologne og iøvrigt
havde den Slattenhed, som lang Hængen i Klædeskabe
giver en Garderobe. De to Damer kom nejende henimod
Alice.
— Det er jo en hel Fest og saadan improviseret,
sagde Fruen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
