- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
442

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Fortælling om Elskov (Liv og Død)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 442
kenskab paa Godset, og i Smug gav hun rigeligt til alle
Slags Vagabonder: jeg synes nu, det er godt, naar den
Slags Folk kan glemme.
Baronesse Eline var gaaet over til at tale om Pri-
serne paa Halm, da det ringede igen, og Kammerherren
viste sig.
Kammerherren bukkede i Døren hen mod alle tre
Damer — paa Herrer hilste Kammerherren ved at give
dem venstre Haand — og Konferensraadinden rejste
sig halvt ved sin Stok.
Kammerherren (og Baron Ryssenfelt) var de to ene-
ste i Byen, som Konferensraadinden modtog ved at
rejse sig.
— Hm, sagde hun, om Kammerherren, til Schrøder:
— Han, min Go’e, véd, hvad det drejer sig om . .
.
Sæt Dem, Kammerherre, saa kommer Theen.
Kammerherren tog konverserende Plads ved Vinduet
og fortalte om Maskeballet.
Konferensraadinden lo og sagde : Kørbitz vil med.
Det var hvert Aar Frøken von Kørbitz’ eneste For-
nøjelse.
Hele Byen betroede hendes altbegravende Døvhed,
hvad de skulde være, og kom saa Aftenen, kørte Kør-
bitz som Nonne — hun blev i den Dragt særdeles
omfangsrig over det nederste Rygparti — i Karosse til
Karnevallet og skrev alle i Haanden.
Dage efter kunde hun sidde og smile af indvendig
Fornøjelse.
— Der skal, sagde Kammerherren, være Optog
før 12.
— Vi ta’r det fra Italien.
— Dér skal Mandfolkene ha’ saa lidt paa, og hvor-
fra skal man skaffe det.
Byens Unge tog Timer hos Frøken Hoppe.
— Naadige, sagde Kammerherren, Frøkenen kalder,
hvad hun laver med dem, for en Tarantel. Og naar de
blot har Tamburiner.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0448.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free