Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Fortælling om Elskov (Liv og Død)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
457 EN FORTÆLLING OM ELSKOV
Majoren sagde ikke, hvad det var der skete — altid.
Frøken Adelheid gik hen ad Landevejen, og Men-
neskene, hun mødte, hilste hun som den, der giver en
Almisse uden selv at vide, hvilken Mønt hun giver.
Den unge Hvide red forbi.
Og da han var borte, saå Frøken Adelheid pludselig
for sig hans ranke og skønne Skikkelse, som en Staal-
fjeder rettet paa Blodshestens Ryg.
— Hvor han er køn. tænkte Adelheid ; og hun drev
ind over Markerne, hvor Vintersæden stod strunk og
grøn og saa levende. Der var en egen Duft af Muld og
af Spirer og af den stræbende Rug.
Frøken Adelheid bøjede sig og plukkede et Bundt af
de halvt udvoksede Rug-Planter.
Hun havde altid elsket det stærke Grønne.
Hun gik ned imod en Bænk med Rug-Buketten i sin
Haand. Foran hende laa Marker og Fjord i Lys.
Hun sad der længe, under den høje Himmel.
Hun glemte sine Rug-Planter, da hun rejste sig og
gik videre hjemad.
Pludselig lød en Stemme i hendes Øre
:
— Frøkenen har glemt Deres Blomster.
Det var Skriveren, Hr. Hansen, der stod bag. hende
med Rugplanterne i sin Haand. Hans Lød var rød og
hvid i et Ansigt, der skælvede let.
— Jeg? . . . Tak.
Frøken Adelheid rakte sin Haand ud efter de stærke
Straa og lod fem eller seks blive tilbage i Hr. Hansens
nøgne Hænder.
— Tak, sagde hun igen.
Og hun gik.
De fire Gamle var ved deres Whist.
— Kørbitz, det er Dem.
Stum og hastigt slap Frøken von Kørbitz Kortet. Det
var om muligt — usikkert af hvilken Grund — som
om Frøken von Kørbitz var bleven endnu døvere i de
allersidste Dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
