- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
460

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Fortælling om Elskov (Liv og Død)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 450
— De haandterer Tamburinerne, som var de Bud-
ding-Laag.
— Men, og Fru Berg lod sine Hænder falde ned
mod sine Knæ, du almægtige Gud, hvad han har for en
Krop . . . Hvad er det nu han hedder, denne Hansen . . .
— Hvor er Adelheid, spurgte Hendes Naade.
— Frøken Adelheid er gaaet op, svarede Schrøder.
— Naa, saa drikker vi The.
Der maatte hentes mange flere Kiks ind til Fru Berg,
der aad, som havde hun tærsket.
— Kære Naade, sagde hun, man faar en Appetit paa
de Hoppe’ske Prøver, som havde man været i Cirkus.
— Vi har Mad i Huset, sagde Hendes Naade, der i
og for sig ikke satte Pris paa, at man ved hendes The
nød mere end sine tre-fire Kiks.
Fru Berg forstod meget vel Tonefaldet, men spiste
videre.
— Kære Schrøder, sagde hun, De giver mig lidt
Tunge paa de næste.
Det var hendes Vane saa at sige at forlange ind af
Fødevarer, hvor hun kom.
Alt medens hun spiste, vendte hun stadig tilbage til
Hr. Hansen og hans Skabning.
— Naade, sagde hun, man skulde ikke tro det, men
denne Skriver er pragtfuld, naar han faar Klæderne af
sig.
Hendes Naade nikkede som den, der hører en Ting.
hun ved
:
— Min Go’e, det gaar saadan med alle smukke
Mandfolk.
Frøken Adelheid var i sine Værelser.
Empire-Kronen havde hun ladet Stuepigen tænde.
Det sorte Silke-Slæb faldt ærbødigt efter hende, mens
hun vandrede langsomt op og ned.
Det var Karnevals-Aftenen Klokken ni.
Alt, hvad der hed Kareter, rumlede gennem Ga-
derne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free