Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Fortælling om Elskov (Liv og Død)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 464
Majoren virrede ustandseligt med sin Parykblok af
et Hoved, medens Fippen gik
:
— Wie eine Priesterinn, wie eine Priesterinn, blev
han ved at sige.
Naar Majoren endelig havde fundet et Ord, slap han
det altid nødig.
Kammerherren smilte og, vendt til Hvide, sagde han,
uden at tage Øjnene fra Adelheid og sin Skriver
:
— Ja, unge Ven, der er maaske noget om dette med
Parrings-Valg.
Majoren var trippet bort, som kunde hans slunkne
Ben ikke holde sig stille.
Sammen saå Hvide og Kammerherren ufravendt paa
de to skønne Skabninger, der dansede.
Hvides slanke Haand skælvede om Rizzios Luth.
— Nu rejser jeg, sagde han og tog ikke Øjnene bort
fra de to, der dansede.
Kammerherren hørte maaske ikke straks. Der var
over hans Ansigt, medens ogsaa hans Øjne bestandig
hvilede paa Adelheid og hendes Mand, et Udtryk af
lykkelig Aandsfraværelse som hos den, der pludselig er
borte, reven tæt ind til et lyst Minde.
Saa sagde han
:
—• Rejse igen?
— Ja.
Rizzios „Ja" naaede pludseligt Kammerherrens Øre:
^ Og igen for at male? sagde han.
— Nej.
Hvide stod et Nu. Hans Ansigt var saa blegt, som
var det alt hans Legemes Blod, der glødede i de to
Elskendes Ansigter.
— Nej, sagde han igen, for, Kammerherre, at naa et
større Maal.
-^ Vel det største . .
.
Han tav et Øjeblik, og en Smule sagtere sagde han
:
— At blive sin Smertes Herre.
Der var noget eget pludseligt i Maaden, hvorpaa
Kammerherrens Haand lagde sig ned over Rizzios Luth,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
