Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Fortælling om dem, der skal dø (Liv og Død)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 470
— Ja, hva’ mon saa det nye Aar ska* bring’? siger
Line.
— Et Aar ka’ bringe meget, siger Svendsen.
Line nikker:
— Ja, det kan ’et, siger hun.
Og de sidder atter tavse, som de har siddet hver
Nytaarsaften i tredive Aar, mens Aar kom og Aar gik
— og har intet bragt.
Men Baronen gaar tilbage til Dagligstuen, hvor Ma-
joren venter i Kjole og det store sorte Halsbind, der
ligesom stiver det rokkende Hoved af, og de sidder
begge tavse, hver i sin Stol, medens Uhret dikker til
tolv.
Saa nikker Majoren pludseligt, og ud i Stilheden
siger han
:
— Ja, Baron, det var den Gang.
Og Baronen bøjer Hovedet to Gange og svarer —
som var der i de seks Ord fortalt en lang Historie
:
— Ja, Major, det er længe siden.
De sidder atter tavse, hver i sine Tanker, mens Uhret
bliver ved at dikke mod tolv.
Paa Slaget bringer Svendsen højtidelig den gamle
Madeira, og Baronen skænker i de to Glas, mens Ma-
joren rejser sig
:
— Saa Tak for iaar. Major.
— Tak for iaar. Baron, og de støder Glassene sam-
men.
Lysende med Armstagen følger Baronen selv Majoren
ned — denne ene Aften — og han lukker atter Porten
bag ham, tungt, som lukkede han for selve Aaret.
— Svendsen kan gaa til Ro, siger han, naar han
kommer op.
Nytaarsnat har Baronen altid villet være ene.
Baronen bliver ved at skrive, med det sært tilbage-
strakte Hoved, mens Aarerne i den magre Haand sitrer,
og det blaa Ark fyldes, langsomt, med den møjsomme
Skrift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
