Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Fortælling om dem, der skal dø (Liv og Død)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
473 EN FORTÆLL. OM DEM DER SKAL DØ
vedet holdt han frem, som en gammel Jæger uvilkaar-
lig gør, naar han færdes paa Revieret.
Hvert Øjeblik blev han staaende : der var paa det
andet Fortov gledet et Par lyse Parasoller forbi, halvt
skyggende over de unge Ansigter. Der skød Smaaglimt
frem fra Majorens Øjne, og Fippen gik op og ned, op
og ned, i smaa Ryk.
— Kommer De? sagde Baronen.
— Niedliche Gesichter, sagde Majoren og humpede
videre for at naa sin Fælle.
— Hvem var det? spurgte han, og han blev ved at
stikke den haarede Næse, som snuste han til en fjern
Odeur, frem i Luften.
— Kender dem ikke, sagde Baronen, der altid blev
ved at gaa uden nogensinde at forandre Trit, som gjaldt
det endnu at holde Skridt med den i Slotsparken pro-
menerende Majestæt.
— Kender dem ikke.
Med Undtagelse af Baronesserne paa Stensgaard.
Konferensraadinden og sine Fattige gav Baronen sig
ikke hen til at kende denne Bys Indvaanere.
— Aber niedlich, aber niedlich, sagde Majoren og
standsede igen.
Kvinder bragte ham altid til at tale Tysk ligesom
hans militære Erindringer.
Majorens Kvindeglæde var det stadige Stridspunkt
med Konferensraadinden
:
— Gamle Nar, sagde hun og spyttede i sin Spytte-
kop.
— Gnadige . .
.
— Ja ... han gør sig latterlig, Major . .
.
— Hvad har en gammel Mand uden sine Øjne?
sagde Majoren, hvis Stemme blev rystende.
— Han har saagu’ ogsaa Hænder, Major, sagde Kon-
ferensraadinden med dens Vægt, der véd, hvad hun
siger
:
— Og en gammel Mand gaar ikke Ungdommen i
Vejen med sine Knogler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
