Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Fortælling om dem, der skal dø (Liv og Død)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG ’
47G
Kortene, tager Stikkene hjem med sine magre og sir-
lige Hænder.
— Korbitz, det er Dem . .
,
Majoren bliver hidsig og bander.
— Det gaar i Staa som et Uhrværk, siger Konferens-
raadinden.
— Ja, brummer Majoren, og han og Konferensraad-
inden nikker til hinanden —de to, som har deres Sanser.
De spiller i to Timer. Saa er det Konferensraadindens
Sengetid.
De to gamle Herrer kysser Damerne paa Hændern<3
og gaar.
Schrøder støtter Konferensraadinden, mens hun naa’r
over til sit Sovekammer. Konferensraadinden er i ond:
Humør:
— Baronen, siger hun, kan snart ikke mere skelne
Kortene ... Han bli’r blind af alt sit Skriveri ... men
han v i 1 jo . .
.
Hun standser midt paa Gulvet.
— Schrøder, siger hun, og hendes Stemme faar igen
den sære raa Klang: jeg gi ’er ikke en Rigsort for det
menneskelige Minde . . .
— Man skal leve, og naar man ikke selv kan leve
mer, skal man lade de andre leve uden at forstyrre
dem, til man lukker sine Øjne . .
.
Konferensraadinden naa’r sin Seng.
— Men de er alle Narre, siger hun, og ta’er ikke
Tiderne, som de kommer.
... De to gamle Herrer nikker i Baronens Stue.
Majoren er træt, og til Tider nikker Hovedet, og Fip-
pen falder ned paa hans Bryst.
Baronen glemmer sin Cigar, der gaar ud . .
.
I Skæret fra Lampen ligner de to Hoveder, der er
lænede mod de høje Stolerygge, to Kranier.
Majoren farer op, og halvt undskyldende, seende paa
Baronen, siger han
:
— Vi bli’r gamle, Baron ...
— Ja, Major, siger Baronen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
