- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
491

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ravnene (Ravnene)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

491 RA VNENE
— Ja, han havde dem med.
— Lad Jensen bringe dem herind, raabte Froken
Sejer og kastede et Sjal over den udvoksede Skulder.
Madam Jensen var den eneste, der fik Frøkenen at se
under Paaklædningen. Muligvis hidkaldte Frøkenen
hende ogsaa for at forstyrre hende en Kende i hendes
Beskæftigelser.
Madam Jensen bragte en Kurv fuld af farvede Knal-
lerter, og Frøkenen rokkede glad under sin Paryk
:
— Jo, sagde hun og smilede : det er de rigtige. De
morer altid Børnene.
De rigtige Knallerter var fra en fransk Konditor og
indeholdt særdeles uanstændige Deviser.
— Sæt dem ind, sagde Tante Sejer : det er altid saa-
dan en Glæde for de Unge.
Frøken Holm ordnede de franske Hylstre i en Glas-
skaal, mens der gik Trækninger ned om hendes lukkede
Mund.
Madam Jensen var vendt tilbage til Spisekammeret i
Selskab med to Kasseroller.
I sidste Øjeblik arriverede en Gartner, der opfyldte
Dagligstuens Hjørner med stødte Palmer og andre Plan-
ter, der bar synlige Spor af Trækkevognstransport og af
at gaa paa Omgang.
Frøken Sejer, der var kommen til Syne med Turban
over Parykken og et Kasimirssjal, med mange Kvaster
og lagt i mange Folder, ned over Ryggen, sagde
:
— Lille De, jeg har sagt Dem, jeg vil ikke have det
Skravl, De et Aar har kørt rundt med paa Deres Bør.
— Det er skam lutter nye Ting, Frøken, svarede
Gartneren, der blev ved at placere sine Vækster med
Skaderne ind efter
:
— Men de faar jo altid deres Knubs saadan i Ka-
pellerne og ved de Lejligheder.
Frøken Sejer vendte sig brat, og inde i Spisestuen
gav hun sig til at flytte om paa hele Borddækningen.
— Bordordenen bringer De omkring, sagde hun til
Frøken Holm: det klæ’er saadan hvide Jomfruhænder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0497.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free