Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ravnene (Ravnene)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
493 RA VNENE
— Nej, sagde Frøken Sejer, og pludselig smilte hun
:
de samler jo hellere.
Fru Lund sagde, at hun dog virkelig maatte se Bor-
det, og hun gik ind og fik sig sammensat en hastig
Brystbuket af Bordblomsterne.
Da hun vendte tilbage til Dagligstuen, var Værelset
allerede næsten fuldt.
Hr. Overretssagfører Meyer talte med Fru von Hahn
om Ulykker i det glatte Føre, og Fru Madderson, hans
Husbestyrerinde, som bar et kanariefarvet Haar over
et Ansigt, der havde bevaret en forholdsvis Uskyldig-
hed gennem adskillige betroede Pladser hos velstillede
Enkemænd, sad hos Frøken Sejer og sagde
:
— Tak, Tak, det er saa nydeligt af Dem at tage mig
med.
Frøken Emilie Meyer gik hen mod Fru Lund :
— Naa, sagde hun, Du har allerede reddet Dig en
Buket Blomster. Ja, der er jo ogsaa nok af dem.
— Det er besynderligt, sagde Hr. Meyer, der stadig
konverserede om Ulykker, Føret og Sporvogne
:
— Det er besynderligt, at Folk aldrig lærer at lade
sig forsikre. Nutildags, hvor man kan forsikres næsten
mod alt.
Frøken Sejer, der paa en Gang gav sig til at le —
hun lignede en underlig Buddha-Figur, som hun sad i
sit Kasimir —
:
— Ja, nu har han Ret. Folk lærer aldrig at blive for-
nuftige.
— Men Fru von Hahn sagde
:
— Min Augusta kører nu aldrig i Sporvogn, ogsaa
for Selskabet. Og saa er der jo desuden altid med
Træk.
Og da Frøken Sejer sagde noget om, at Sporvognene
jo heller ikke kørte til Døren i Oehlenschlågersgade,
svarede Fruen
:
— Kære Viktoria, Augusta har godt af at gaa, det
giver en rank Ryg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
