Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ravnene (Ravnene)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 502
sig hellere ren. Men man er jo ogsaa af en ældre Ge-
neration.
— Ja, Hr. Overrets sag fører, sagde Fru Madderson
hen over Violerne.
Hr. Meyer bøjede sig en Smule dybere over Frøken
Ottilia og hendes Udringning, der var Iris-pudret, og
sagde sagtere
:
— Men jeg har jo haft mange, jeg tør sige, Damer i
mit Klientel.
— Ja, sagde Frøken Ottilia : det er saa forstaaeligt.
— Hvad det gælder, er jo Tilliden, sagde Hr. Meyer,
der pludselig ligesom bøjede hele sin Krop sammen i
megen Beskedenhed. Og saa, tilføjede han : at man for-
staar at tage varligt paa sit Klientel.
Lidt efter begyndte han at tale med de to Søstre om
Matrikler.
Men Fru von Hahn var fra Begravelser i Kirker og
Begravelser i Kapeller gaaet over til at tale om Præster
:
— Jeg elsker nu Stelberg og især hans smaa
Paamindelser. Naar han saadan ved Kirkedøren spørger
En med de milde Øjne, om man ikke snart trænger til
Styrkelsen ved Guds Bord. Aa, man føler det, at han
har sit lille Bud til enhver i Menigheden.
— Hvem hører De? spurgte hun pludselig over til
Fru Bella Schou.
— Jeg gaar aldrig i Kirke, sagde Fru Schou.
— Naa, sagde Fru von Hahn, ja, der er vel dem
hvis Samvittigheder er saa rolige.
William Ask bøjede sig frem og sagde
:
— Tror Fruen, at en Kirkestol virkelig er Blegeplads
for Samvittigheder.
Fru von Hahn svarede ikke og Fru Lund sagde
leende
:
— En anden gaar der jo for Eksemplet; mens Fru
Madderson føjede til
;
— En poetisk Prædiken er nu dejlig.
Frøken von Hahn, der netop tog Hareryg og som.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
