Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ravnene (Ravnene)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
507 RA VNENE
— Jeg tror saa’gu ogsaa, sagde Willy, den Gamle
lives op, naar Familien skændes.
Frøken Lucie Meyer talte om Literatur og de kvinde-
lige Forfattere og sagde
:
— Jeg synes, de er modigere end Mændene.
Willy, hvis meget bløde Læber krusede sig, kastede
et Øje over paa Lucie:
— Hvad mener Du med modig, sagde han.
— Uh, Du er utaalelig; og ganske uden Mening,
lagde hun til : Willy mener nu altid, det er nok at være
smuk.
— Nej, sagde Fætteren, jeg mener desværre, det er
nok at være velklædt.
Fru Madderson lo og sagde
:
— Jeg synes nu, at Damebøgerne er lidt uhyggelige.
— Hvorfor, Frue? spurgte Willy.
— Gud, Hr. Willy, sagde Fru Madderson : man er
jo aldrig mere sikker paa sine smaa diskrete Hemmelig-
heder.
De vedblev at tale om Literatur, indtil Willy sagde
over til Hr. Ask.
— Har De nogensinde set en Kvinde?
— Jo, og William smilede : enkelte.
— Det har jeg saamænd aldrig, sagde Willy; jeg tror,
de er bragt paa Kirkegaarden.
Talen om Literatur bredte sig og naaede Teater.
Fru von Hahn ytrede, at man vidste sig snart ikke
sikker noget Steds
:
— Selv i det kongelige Teater sender jeg aldrig Au-
gusta uden til Heiberg og Balletter.
— Ja, sagde Frøken Ottilia : Bournonville har man
dog altid. Der er intet saa dejligt som „Brudefærden",
Frøken Ottilia havde sænket sin Stemme : Det Har-
danger-Bryllup havde været et Minde sammen med den
Bortgangne.
Assistent Sejer formente, at de Herrer skrev ud over
alle Hensyn
:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
