- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
513

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ravnene (Ravnene)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

513 RA VNENE
— Lad Willy, raabte Frøken Sejer : han læser saa
tydeligt.
— Ja, lad Willy, skreg Frøken Emilie: det eneste,
han kan, er lidt Fransk.
Men Frøken Lucie knaldede allerede med Hr. Schou .-
— Uh, hvor ækelt, sagde hun, mens Hr. Willy læste
højt af Fru Maddersons Devise, der var et Refrain fra
Montmartre, som kunde faa Hestepassere til at rødme
— mens alle lo.
— Augusta, sagde Fru von Hahn. Men Frøken von
Hahn knaldede allerede med Assistenten.
— Hør, Willy, raabte Fru Lund og svang en Knallert
over sit Hoved : jeg samler dem til Lærerinden om Af-
tenen.
Men Hr. Willy, der knaldede saa med Fru Lund og
saa med Fru Madderson, blev ved at læse op. Vers efter
Vers, mens de lo og de klappede.
— Aa, Hr. Willy, nu brændte jeg mine Fingre, smæg-
tede Fru Madderson, og førte Fingrene koket gennem
Luften.
Willy læste stadig :
Encore un baiser qui ne tire å rien .... men pludse-
lig stoppede han : Den er s’gu for slem, sagde han, mens
det var, som hans røde Læber funklede af Fornøjelse.
— Hvad siger han? hvæsede Frøken Sejer, der havde
tabt det Kasimirs Sjal og som sad med fremstrakte
Hænder som en gammel Heks, der varmer sig tæt ved
Baalet.
— Her med den, sagde Frøken Lucie, og hun greb
Devisen fra Willy for, purpurrød, at læse den sammen
med Hr. Schou, hvis Overskæg kælede for hendes Kind,
som en Sergents mod sin Dames under en sagte Vals
i et Danselokale.
De hørte ikke Ørenlyd, mens de knaldede igen, og
alle de Unge læste højt, tilbagelænede, leende — imel-
lem hverandre.
— Nej, sagde Willy, der sprang op : Foredraget er
s’gu mit; og han raabte over alle de andre:
H. B, II 33

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0519.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free