Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ravnene (Ravnene)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 526
— Saa vi vilde jo egentlig, Albert, helst tale med
Dig, sagde Frøken Minna.
— Ja, sagde Schou : hos mig er det Pengene paa
Bordet. Og Formaliteterne besørger min Fuldmægtig.
— Hvad taler I om? raabte Frøken Sejer gennem
hele Musikken.
Just, naar der blev musiceret, var Frøkenen saa lyd-
hør, som haandterede hun paa en Gang syv Hørerør.
— Man ser jo saa sjældent Albert, svarede Frøken
Ottilia.
— Og han er dog altid saa hjælpsom, sagde Frøken
Sejer : Og rap.
Hr. Overretssagfører Meyer var ligesom vaagnet ved
Frøken Sejers Stemme:
— Ja, Meyer, sagde hun til ham, da han pludselig
stod op
:
— Det er dejligt med saadan lidt Musik, Ven Meyer.
Men Frøken Minna sagde hastigt til Hr. Schou
:
— Ja, Albert, saa kommer vi til Dig — begge. Der
er jo rigtignok det, at saa meget som Lejen faar vi
aldrig i Rente.
Schou snoede sit Overskæg
:
— Aa, jo, sagde han : det gaar nok, naar vi kun
skaffer Huset paa de rette Hænder. Det er s’gu aldrig
de vanskeligste Ejendomme at handle med.
Frøken Emilie skød frem bag et Gardin hen mod sin
Fader, medens Fru Madderson stadig sang:
Den anden sang: „1 fjerne Bo
mit Hjerte aldrig fanger Ro!"
En fløj til Øst, og en til Vest:
„Nu har til Brud jeg Sorgen fæst!"
En fløj til Vest, og en til Øst:
„Farvel, Far vel! foruden Trøst!"
— Hm, sagde Frøken Emilie: nu sælger Schou
Hauch’ernes Hus. Men man kan jo heller ikke have sine
Øren allevegne.
Hr. Meyer dukkede pludselig to Gange med sit Hoved
som en arrig Vædder
:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
