- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
528

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ravnene (Ravnene)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 528
den, Du endnu ikke har haft, og alle dem, Du har ma-
gasineret, skænker Du ikke en Tanke.
— Det er vel Tiden, svarede Willy, hvis Øjne plud-
selig var blevet sørgmodige.
— Det er en Begærlighed, sagde Fru Bella.
Tjeneren meldte, at Frøknerne Hauchs Vogn var der.
— Nej, allerede, sagde Frøken Ottilia, og de to Søstre
begyndte at tage Afsked med alle under mange smaa
Forbøjninger.
Fru von Hahn stod mellem Assistenten og Hr. Meyer
:
— Naa, sagde hun : saa kom vi da heller ikke videre
i Dag. Men paa Dig, Fætter Sejer, kan dog heller Ingen
stole.
Assistenten svarede, medens han betragtede sine
Negle
:
— En Mand i min Stilling, Therese, gaar aldrig over
Grænsen.
Fru von Hahn lo
:
— Men, De, Meyer, kan vist se længe efter Bo.
For nu kan jeg jo gerne sige det, hun ligefrem sælger
af det, der har Værdi.
Hr. Overretssagfører Meyer aabnede sin Mund
:
— Hvad er det, De siger? sagde han.
— Jeg siger, svarede Fru von Hahn : at hun sælger
Rub og Stub. Saa De da ikke, at vi spiste paa Fajance?
— Nu, da De siger det, Naadige, sagde Hr. Meyer,
der saa ud som en Mand, i hvis Hjerne Tankerne
pludselig valsede
:
— Men hvorfor . . . hvorfor? sagde han og virrede
med Hovedet; hvorfor skulde hun gøre det?
— For at tømme Boet, Meyer, svarede Fru von
Hahn, i hvis Haarpynt de to Strudsfjer vajede som to
Faner.
— Det er besynderligt for Fru Madderson har
sagt mig det samme. Ja, ja, blev Overretssagføreren
ved, mens et pludseligt Beundringens Glimt gled hen
over hans forvirrede Ansigt : det er Kvindernes Instinkt,
som jeg siger. Kvindernes Instinkt . .
.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0534.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free